Biografi

René Lacroix

Fransk maler, født i Nice den 14. januar 1948, død i Draguignan den 12. april 2011.

Født

14. januar 1948, Nice

Død

12. april 2011, Draguignan, Var

Uddannelse

Arkitekt

Teknik

Glycerinmaling på lærred, tusch og kinesisk blæk på papir

Stil

Figurativ – ekspressionisme møder drip painting

Kunstner, fordi han ikke kunne lade være

René Lacroix blev kunstner, fordi han ikke kunne lade være. Som barn tegnede og malede han, men en karriere som kunstner kunne ikke komme på tale. Hans mor krævede, at han blev uddannet arkitekt – selv om hun flere gange reddede familiens madbudget sidst på måneden ved at sælge hans akvareller til naboerne.

Som arkitekt arbejdede René blandt andet på arresten i Monaco. Men selv om der, som overalt i Monaco, blev brugt den fineste marmor, kunne det ikke opfylde hans kunstneriske ambitioner. Han lavede også modellen til fyrstendømmet Monacos orienteringstavle (1985). I 1994 opgav han alt for at hellige sig sin passion: la peinture.

Atelieret i kirkekælderen

René var en ægte Niçois. Gennem sine kontakter fik han lov til at bruge en stor, hvælvet kælder under en forladt kirke i Vieux-Nice – mod selv at rydde den op. Kælderen blev hans atelier, galleri og bolig, selv om der hverken var el, vand eller varme. Det, han manglede og ikke havde råd til, byttede han sig til med sin kunst.

René var kompromisløs. Han tog aldrig imod bestillinger, og hvis ejeren af et udstillingssted fandt et af hans malerier for vovet, tog han dem alle ned: c’est tout ou rien.

Fra Vieux-Nice til resten af verden

De lokale i Vieux-Nice købte sjældent kunst, så markedet måtte findes andre steder. Med en ihærdig indsats fik René udstillet sine værker i Nice, Èze Village og Monaco og nåede dermed et mere internationalt publikum. På Lycée de la Providence i Nice arrangerede han udstillinger med billedhuggere, fotografer og malere – og udstillede selv. Den 2. juni 2001 åbnede han et nyt atelier i rue Benoît-Bunico 8 i Vieux-Nice: billederne hang i stueetagen, og i kælderen malede han. I slutningen af 1990’erne var han ved at blive et etableret navn med udstillinger i Genève og London – mens han levede kompromisløst for sin kunst, comme un vrai artiste peintre et bohème.

I samme periode lavede René værker til flere traditionelle restauranter i Vieux-Nice. Det var ikke bestillingsarbejder, men værker til hans venner og til de steder, hvor han selv kom. Er du i Nice, kan du stadig se dem på Cave de la Tour, Cantina de la Bourse og Bar du Coin. Et godt råd: Kom ikke for turistagtig – det er meget lokale steder.

Rikke – muse og model

I 1999 mødte René sin muse, Rikke. Sammen med hans gallerist på Promenade des Anglais i Nice lykkedes det at åbne døre uden for Frankrig. Udstillinger i USA gav hans kunst større anerkendelse, og efterhånden blev hans værker vist i flere europæiske lande og købt af kendere i mange lande.

Fra begyndelsen fandt René sine modeller på gaden, og han var stolt af aldrig at have betalt for deres medvirken. Efter 1999 blev motivet langt mere entydigt: Rikke – nok mest fordi hun satte en stopper for andre modeller. Med meget få undtagelser er hans senere værker portrætter af hans muse, i et spænd fra det uskyldige til det erotiske, gengivet med stor kærlighed til sa Riquette.

Fox-Amphoux

I 2006 flyttede René og Rikke til den maleriske landsby Fox-Amphoux i departementet Var i Provence. Her havde René atelier i et gammelt byhus, hvor han med Rikkes hjælp fortsatte med at skabe kunst i sin egen stil. Landsbyen tog imod dem som sine kunstneriske bohemer, og René blev ved med at udstille både lokalt og internationalt. I august 2006 flyttede han sit atelier ind i den gamle kooperativsal i Montmeyan og malede direkte foran publikum, og i juni 2008 viste den gamle rådhussal i Fox-Amphoux udstillingen „René Lacroix, cinquante ans de peinture“.

Teknikken

Udgangspunktet var tegninger i tusch eller kinesisk blæk på skitsepapir, som René derefter genskabte med glycerinmaling på lærred – helt konkret badeværelsesmaling, der både er blank og slidstærk. I starten var valget styret af økonomi. Som så mange andre kunstnere havde René en „rød periode“ – hans blev sponsoreret af en byggemarkedskæde, der sad med et stort overskudsparti maling.

Materialet viste sig dog at passe perfekt til hans teknik: lærredet lagt fladt på gulvet og malingen lagt på i bløde, svungne bevægelser. Stilen kan bedst beskrives som figurativ, hvor ekspressionisme møder drip painting.

Bøger og samarbejder

René illustrerede digtsamlinger af franske forfattere: Alain Lefeuvres Rien ne vaut la peau (2002) – halvtreds digte med serigrafier af René i et oplag på 110 nummererede eksemplarer – og Victor Varjacs L’Homme imaginaire (2003) med en halv snes originale tegninger og to håndkolorerede serigrafier. Han illustrerede også Varjacs trilogi Le Périlleux voyage.

Fra 2006 malede René sammen med den danske maler John Hansen. De kaldte resultatet „peintures à quatre mains“ – firhændige malerier – og udstillede dem i Fox-Amphoux i 2009 og i Galleri Dahl i Danmark i 2011.

Værkerne i dag

René Lacroix døde den 12. april 2011 i Draguignan efter et kort sygdomsforløb og blev begravet i Nice. Han efterlod sig malerier på lærred, tuschtegninger på papir og illustrationer til digte af franske forfattere som Alain Lefeuvre og Victor Varjac. Hans værker findes i private samlinger i Europa, USA, Canada og Australien.

Det Private Galleri i Odense repræsenterer i dag hans enke og formidler salg af de resterende værker. Ønsker du en privat fremvisning, er du velkommen til at kontakte galleriet.

„Vi mødte René, da vi flyttede til Côte d’Azur i 1999. Hans muse, Rikke, var søster til en af vores venner i Danmark. Da vi åbnede vores galleri i Nice, var det naturligt, at René blev en af vores faste kunstnere. Vores første salg fra galleriet på Promenade des Anglais var netop et af hans malerier – og det blev fulgt af mange, mange flere, sendt til hele Europa, USA, Canada og Australien. Da René døde, bad hans enke os om at overtage hans arkiv og de resterende værker, som i dag opbevares i Danmark. Ved hvert salg deles indtægten med hende.“
– Det Private Galleri

Udvalgte udstillinger

• 1998Lycée de la Providence, Nice, Frankrig
• 2000Èze Village og Vieux-Nice, Frankrig
• 2001Atelier Lacroix, rue Benoît-Bunico, Vieux-Nice, Frankrig
• 2002Max Galerie d’Art, Promenade des Anglais, Nice, Frankrig
• 2002Galerie des Arts, Sarasota, Florida, USA
• 2003Max Galerie d’Art, Promenade des Anglais, Nice, Frankrig
• 2004Galleri Cobra, Charlottenlund, Danmark
• 2006Galerie Epsilon, Paris, Frankrig
• 2006Ancienne coopérative, Montmeyan, Var, Frankrig
• 2008„Cinquante ans de peinture“, L’Ancienne Mairie, Fox-Amphoux, Var, Frankrig
• 2008Galerie des Augustins, Avignon, Frankrig
• 2008Næsseslottet, Holte, Danmark
• 2008Mairie d’Aups, Var, Frankrig
• 2009Galerie des Augustins, Avignon (med Marie-Claude Debain), Frankrig
• 2009L’Ancienne Mairie, Fox-Amphoux, Var (med John Hansen), Frankrig
• 2009Galerie Lærken, Nykøbing Falster, Danmark
• 2010Galleri Rasmus, Odense, Danmark
• 2011Galleri Dahl, Havndal (med John Hansen), Danmark

Desuden bl.a. Biennale méditerranéenne i Nice, Palais de l’Europe i Menton og udstillinger i Monaco, Saint-Paul, Cotignac, Aix, Moissac-Bellevue, Genève og London.